Cembrit Windstopper er vindspærrer til lette ydervægge. - Swisspearl
ref-cembrit-windstopper-kb-hallen-webref-cembrit-windstopper-kb-hallen-web
Markedets stærkeste vindspærreplader
Windstopper-serien

Swisspearls vindspærreplader i fibercement er fremstillet af grå cement, kalkstensfiller og cellulosefibre, og pladerne er både vindafvisende og diffusionsåbne. Vindspærrepladerne gør det lettere at gennemføre byggerier under skiftende vejrforhold, og det færdige byggeri bliver væsentligt mere modstandsdygtigt overfor fugtindtrængning og skimmelvækst. 

Med det rette materialevalg er det let at beskytte både dig selv og dit byggeri. Windstopper-serien i fibercement er det bedste valg af flere grunde:

  • Windstopper-pladerne kan stå uafdækkede i op til 12 måneder
  • Windstopper-pladerne er uorganiske og er derfor ikke modtagelig for skimmelvækst
  • Pladerne nedbrydes og svækkes ikke over tid
  • Windstopper-serien ophober ikke fugt
cembrit-windstopper-basic-1920x1080-2
Cembrit Windstopper Basic

Cembrit Windstopper Basic er en 9 mm tyk fibercement plade, der anvendes som vindspærre i ydervægskonstruktioner. Pladen har brandgodkendelse og kan monteres med enten søm eller skruer. Den kan stå uafdækket i op til 6 måneder. Cembrit Windstopper Basic er en meget stærk vindspærreplade. Den er produceret i slidstærk fibercement, der ikke svækkes af hverken regn, kraftig blæst eller dansk vintervejr. Cembrit Windstopper er diffusionsåben og ophober ikke fugt. Pladens høje pH-værdi gør materialet modstandsdygtigt over for råd og svamp. Derfor kan pladerne ikke rådne, eller på anden vis nedbrydes og svækkes af fugt.

Windstopper-Extreme-Made-in-Aarhus
Cembrit Windstopper Extreme

Cembrit Windstopper Extreme er markedets stærkeste vindspærreplade til lette ydervægge. Cembrit Windstopper Extreme kan stå uafdækket som en midlertidig facadebeklædning, mens byggeriet står på i op til 12 måneder og kan derved holde både vind og fugt ude - selv under de mest voldsomme vejrforhold.  Den kan som en af de eneste på det danske marked, monteres som vindspærre uden en yderliggende facadeplade i konstruktioner med åbne klimaskærme. Dens suveræne egenskaber gør den til det optimale valg i forbindelse med delvist åbne facader, idet den kan bruges ved klimaskærme med en åbningsgrad op til 20% (jævnt fordelt).

1ref-cembrit-metro-denmark-2413-full (1)
Cembrit Windstopper Light

Cembrit Windstopper Light til lette konstruktioner bekæmper regn, sne og blæst og gør byggeriet stærkt. Den tynde vindspærreplade i fibercement letter monteringen, og med en enestående evne til at modstå fugt og vind passer den på huset selv i det mest voldsomme vejr. Den kan stå uafdækket i op til 3 måneder.

Swisspearl-Windstopper-Connect-Skive-Kaserne
Windstopper Connect

Windstopper Connect er designet til at kunne håndteres og monteres af én person. Pladens format er 600 x 1500 mm og således sikres en maksimal vægt på 12,2 kg pr. plade. Windstopper Connect har fer og not på alle kanter, som gør dem nemmere at montere, mens brugen af søm, skruer, tape og metalprofiler nedsættes markant. Fer og not-løsningen sikrer en nem og solid montering, fordi pladerne ganske nemt sættes sammen. Desuden mindskes spild betragteligt, da optimal udnyttelse af pladerne sikres med muligheden for at fortsætte opsætningen med afskårne plader, der ellers ville være endt som affald.

Stærke egenskaber
Delvist åben facade

Bygningstrenden går mod at kombinere forskellige materialer. Som en del af denne tendens indgår delvist åbne klimaskærme, hvor man kan skimte den underliggende vindspærreplade. En delvist åben facadekonstruktion stiller store krav til materialernes evne til at holde til vind og vejr.

Som den eneste vindspærre på markedet kan Windstopper monteres bag en permanent åben klimaskærm (op til 20 % åben). Cembrit Windstopper Extreme i 9 mm er modstandsdygtig overfor den type vind- og vejrpåvirkninger (herunder slagregn, sne og UV-stråler) en sådan konstruktion vil medføre. 

I forbindelse med delvist åbne facader er vindspærrepladen synlig gennem klimaskærmen. Cembrit 
Windstopper Extreme i farven Antracit egner sig godt til formålet, idet vindspærrepladen bliver mindre iøjnefaldende og bidrager til et harmonisk udtryk. 

En anden fordel ved en delvist åben facadekonstruktion med Cembrit Windstopper Extreme er, at man i forhold til en konstruktion med en mindre modstandsdygtig vindspærre, sparer et ekstra lag facadeplade.

Du er i øjeblikket på:
swisspearl.com/dk/produkter/windstopper-1