Et vigtigt krav til tilbygningens ydre var, at facaden skulle være så vedligeholdelsesfri som muligt. Det betød også, at facadepladerne skulle være af et materiale, som er optimeret til det danske vejr – noget som de til fulde har levet op til.
- Kombinationen af sorte og hvide facadeelementer fungerer rigtig godt sammen, men vi var nervøse for, hvordan de hvide facadeplader ville holde. Men mere end et år efter facadepladerne blev sat op, står de lige så hvide som i starten, og der er ikke skyggen af alger eller snavs at spore på dem, siger Elke Brøns Kaczmarek.
Bag tegningerne til tilbygningen står Pro Arkitekter, som har en lang række projekter bag sig med Swisspearl, og det er der flere gode grunde til, forklarer Per Mikkelsen, der er kreativ leder i tegnestuen:
- Som arkitekt har det høj prioritet at arbejde med materialer, der kan tilpasses visionerne og ikke omvendt. I tilfældet med Vandel Efterskole var det også vigtigt, at tilbygningens facade var funktionel og en langtidsholdbar løsning, som komplimenterede de eksisterende bygninger. Swisspearls Carat facadeplader findes i flere farver, så det var nemt at finde varianter, der passede til projektet, og så er facadepladerne vedligeholdelsesvenlige og meget hårdføre. Økonomisk giver det efterskolen en tryghed, hvilket er et af Pro Arkitekters grundsten i ethvert projekt, forklarer Per Mikkelsen og suppleres af Jonas Grøndal, projektkonsulent hos Swisspearl:
- Swisspearl har et langt og godt samarbejde med Pro Arkitekter, der som ved flere andre efterskoleprojekter, har valgt Swisspearl Carat-facadeplader til Vandel efterskoles udvidelse. Facadepladerne er kendetegnet ved deres vedligeholdelsesvenlige overflade, der har en stor modstandsdygtighed overfor smuds. Resultatet falder samtidig naturligt ind med de øvrige bygninger på efterskolen, men giver også et moderne og tidløst udtryk, siger Jonas Grøndal.