At forbinde nyt og gammelt

Den stærke kontrast er skabt på flere måder: For det første er der den markante farvekontrast – mørkebrun og hvid. For det andet, er der materialet og teksturerne.

Struktureret træbeklædning er sat op imod de glatte facadeplader; æstetisk og arkitektonisk. Vinduer og detaljer refererer til den gamle, historiske arkitektur i den nederste del af bygningen, mens den øverste halvdel skiller sig ud med et stærkt moderne design og markerede vinduer i kontrast med omgivelserne.

På fjerde og femte etage er facaden trukket tilbage for at skabe en dyb balkon og reducere facadens størrelse mod Bruninieku-gaden.

Bagsiden af bygningen fremstår på en helt anden måde. Her er man ikke bevidst om den gamle bygning, der vender mod gaden. Her rejser den fulde femetagers bygning sig tårnlignende mod himlen i ét samlet arkitektonisk udtryk.

Hele facaden er beklædt med hvide fibercementplader, der omslutter den gamle bygning. Stueetagen åbner direkte ud til baghaven, mens de andre fire etager hver især har en glasbalkon, der hviler ud fra facaden, og hvorfra beboerne kan nyde udsigten over haven.