Let og alligevel stabil, flad og alligevel rig på struktur. Det var ikke æstetiske overvejelser, men tekniske hensyn, der i sidste århundrede førte til udformningen af bølgeformede fibercementplader. Bølgerne skaber en stabil og holdbar plade med et minimalt materialeforbrug.
I dag betyder de æstetiske kvaliteter, at bølgeformet fibercement i stigende grad anvendes til facadebeklædning på boliger. Opfattelsen af materialet er langsomt ved at ændre sig, og i de senere år er bølgeformede fibercementplader gentagne gange dukket op i moderne boligarkitektur.