Facadebeklædning i fibercement sikrer bygningen effektivt mod vejrlig og er modstandsdygtigt overfor både frost, sne, regn, varme og direkte sollys. Fibercementfacader er robuste, har en lang levetid og nedbrydes ikke af hverken fugt eller råd, og sikrer derved at bygningen er beskyttet og konstruktionen forbliver sund i mange år. Det betyder, at din bygning er næsten vedligeholdelsesfri og det eneste vedligehold du typisk vil se, er lidt let rengøring for snavs, spindelsvæv og alger, hvis bygningen står i et udsat område.
Det uorganiske materiales evne til at modstå angreb fra råd og svamp giver også store gevinster for indeklimaet. Nybyggeri bliver bedre og bedre isoleret, og det øger risikoen for fugtophobning og dermed sundhedsskadelig svamp. Byggematerialer i fibercement tillader bygningen at ånde så fugten kan slippe ud, og samtidig har svampe svært ved at sætte sig i overfladen. Ved at reducere risikoen for svampedannelser er byggematerialer i fibercement med til at sikre et godt indeklima.
Materialets enestående egenskaber gør derfor Swisspearl facadeplader til det ideelle valg til bygninger, der skal stå i mange år uden at miste funktionalitet og ydeevne og uden at gå på kompromis med æstetikken og designmuligheder.