Skifer kan anvendes på alle typer af bygninger, og den rektangulære 30x60 Skifer giver taget det kendte udtryk, man traditionelt kender fra skifertage. Den er derfor ideel til klassiske bygninger men egner sig også til moderne byggerier.
Skifertagets formsmukke og stilistiske flader får mange arkitekter til at foretrække skifer, når der skal vælges tagmateriale til moderne projekter. Desuden er skifer i fibercement et let og fleksibelt materiale, hvilket gør det nemt at arbejde med.
Med et skifertag i fibercement får du en tagløsning præget af elegance og enkelthed. Du får et tag, der fremhæver kvaliteten af bygningens arkitektur, og du får et tidløst tag, der beholder sit flotte udseende langt ind i fremtiden.
Den glatte kvadratiste 40x40 diagonal Skifer giver med sin diagonale montering taget et elegant og moderne udtryk. 40x40 Skifer er ideel til moderne byggerier.
Ønsker du et tag med alle de gode egenskaber, som skifer i fibercement tilbyder, men med et mere naturligt og rustikt præg, kan du vælge den flotte Westerland Skifer.
Westerland Skifer har et karakterfuldt udseende, der ligner kløvet naturskifer. Den fremtræder med en smuk præget overflade og knækkede kanter. Med et Westerland skifertag i fibercement får du det bedste af to verdener: holdbarhed og styrke kombineret med det naturlige, rustikke præg.