Rustik skiferplade i miljøvenlig fibercement. Til tage på såvel nybyggeri som ældre, klassiske ejendomme. Den rustikke overflade giver taget et smukt og naturligt udtryk. Skifer – hvad enten det drejer sig om naturskifer eller fibercement – er et af verdens mest benyttede materialer til tagdækning. Skifer anvendes på alle typer af bygninger lige fra statelige, klassiske bygninger til byggeri i moderne og stilren arkitektur.
På grund af skifertagets formsmukke og stilistiske flader foretrækker mange arkitekter at anvende skifer, når der skal vælges tagdækning til moderne projekter. Desuden er skifer i fibercement et let og fleksibelt materiale, hvilket gør det nemt for håndværkeren at arbejde med.