Stor forskel på den kreative frihed i private og offentlige projekter

Arkitekter har størst kreativ frihed i private byggeprojekter. Det indikerer resultaterne i en ny undersøgelse fra Nordic Architect Panel, der samtidig viser, at flere arkitekter på tværs af Norden savner indflydelse i byggebranchen. Den danske arkitektbranche skiller sig dog ud.

Arkitekter oplever kreativ frihed forskelligt i private og offentlige projekter. Det kan noget tyde på, hvis man kigger på Nordic Architect Panels seneste undersøgelse. Her peger et flertal af mere end 400 arkitekter fra hele Norden nemlig på, at de oplever størst kreativ frihed i private projekter. Kun 11% angiver, at offentlige projekter giver dem mest kreativ frihed. 

Hos Swisspearl, der står bag Nordic Architect Panels undersøgelse, påpeger markedsdirektør i Danmark Karsten Østergaard Larsen, at det ikke er overraskende, at arkitekter oplever forskel på offentlige og private projekter:  

- Offentlige og private projekter er ofte sammensat på meget forskellig vis, og det betyder forskellige muligheder for arkitekterne, hvilket undersøgelsens resultater også indikerer. De til tider strikse krav til fx budgetramme, bæredygtighed og økonomi i offentlige byggeprojekter kan være med til at begrænse arkitekternes kreative frihed. I hvert fald peger arkitekterne på en klar forskel, der taler for private projekter, når det kommer til kreativitet, forklarer Karsten Østergaard Larsen. 

Han understreger vigtigheden af, at også bygherrer tager ansvar for kreativiteten – uanset om det er i offentligt eller privat regi:

- For både offentlige og private projekter gælder det, at en byggeproces hurtigt kan blive fokuseret på budget. Og i den forbindelse har bygherrer et ansvar for at sikre den kreative proces. Heldigvis oplever vi, at flere og flere projekter bliver udbudt med eksempelvis markedsdialog og samarbejde som et integreret parameter. Det har også stor betydning for underleverandører som os selv, der i langt højere grad bliver en aktiv aktør, som bistår med rådgivning og sparring om byggeprocessen, siger han. 

Hos brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder mener man ikke, at kreativ frihed kan opgøres sort eller hvidt. For selvom der kan være forskel på graden af kreativitet i offentlige og private projekter, så handler det i sidste ende om det enkelte projekt, lyder vurderingen:

- Jeg vil nok være forsigtig med at konkludere så entydigt. Et privat projekt kan godt være så fokuseret på økonomi og afkast, at der kun er plads til en minimumgrad af kreativitet med billigere løsninger. Offentlige projekter kan samtidig også være prestigeprojekter, hvor bygherre virkelig lægger sig i selen for at prioritere kreativiteten, hvorfor budgetrammen må udvides, forklarer Lars Emil Krag, der er forretningsudviklingschef hos Danske Arkitektvirksomheder. 

Han mener, at det handler om, hvordan kreativ frihed defineres, og hvilken ramme bygherren sætter op i et pågældende projekt:

- Den vigtigste forudsætning for et godt og kreativt projekt må være, at den indledende problemstilling er godt beskrevet med præcise afgrænsninger eller kreative benspænd, som det også kan kaldes. Og det formår en dygtig bygherre at gøre, uagtet om det er i privat eller offentligt regi, siger han. 

I samme undersøgelse står det klart, at 65 % af de adspurgte mener, at bygherre ofte ender med at have det sidste ord i materialevalget. 43 % angiver, at de "i høj grad" eller ”i meget høj grad” savner indflydelse på materialevalget.

Kigger man på Danmark alene ser resultaterne dog anderledes ud. Her er det blot 17%, der svarer, at de ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” savner indflydelse i materialevalget. 31% påpeger, at de ”slet ikke” savner indflydelse i materialevalget. 

- Det kan blive problematisk for den samlede kvalitet af det enkelte byggeprojekt, hvis arkitekterne bliver holdt ude af materialevalget og dermed ikke i samme grad kan sætte sit præg på byggeriet. Det er ofte i materialevalget, at de første kreative løsninger og tanker kommer i spil, og det er her hvor arkitekternes idéer skal føres ud i livet.  Med det sagt er det selvfølgelig positivt, at den danske arkitektbranche ser ud til generelt set at opleve medbestemmelse og indflydelse, siger Lars Emil Krag slutteligt.  

Nordic Architect Panels seneste undersøgelse er foretaget i begyndelsen af 2022 og består i alt af 418 besvarelser fra arkitekter, rådgivere og andre professionelle fra arkitektbranchen i Danmark, Finland, Norge og Sverige. 

Den aktuelle undersøgelse er foretaget af Nordic Architect Panel gennem en online spørgeskemaundersøgelse samt telefonisk udringning af en ekstern, uvildig instans, hvor 418 respondenter fra Danmark, Norge Sverige og Finland har deltaget. Respondenterne fordeler sig på arkitekter (71 %), bygningskonstruktører (7 %) og andet (21 %). 
Nordic Architect Panel er en halvårlig spørgeundersøgelse blandt nordiske arkitekter og rådgivere. Formålet med panelet er at samle førende fagpersoners viden og erfaringer inden for forskellige grene af branchen og synliggøre arkitekternes betydning. Spørgeundersøgelsen fokuserer på aktuelle temaer som fx bæredygtighed, trends og tendenser, inspiration, konjunkturer m.v. samt aktuelle udfordringer inden for branchen.

Nordic Architect Panel er et nonkommercielt tiltag varetaget af uvildige konsulenter og består af både faste medlemmer og vekslende deltagere.