Tag-på-tag løsning - Swisspearl
Sustainability Campaign_Tree.jpg
Hvor starter bæredygtighed?

Lær, hvad tre Swisspearl-kolleger gør for at fremme bæredygtighed i deres personlige liv og i virksomheden.

Oplev deres historier
Cemb_Hjorddalsvej_210416_000103Cemb_Hjorddalsvej_210416_000103
Tag

Tag på tag

Tag-på-tag – ikke nogen god løsning

Når det gamle udtjente tag fra 60’erne og 70’erne skal udskiftes, vælger flere husejere, i stedet for en traditionel udskiftning, at få lagt et nyt tag oven på det gamle. En tag-på-tag løsning er attraktiv, da det er både nemt og billigt, men der er flere faktorer, der gør, at det kan blive en kortsigtet, dyr og potentielt farlig løsning.

Hvad er en tag-på-tag løsning?
En tag-på-tag løsning udføres ved, at man monterer et nyt tag oven på det gamle. Ved at skrue nye lægter oven på det gamle tag og efterfølgende montere det nye tag, sparer man hermed omkostningerne til nedtagning af det eksisterende tag. Det gamle tag fungerer nu som en slags undertag.

Hvilke risici er der ved en tag-på-tag løsning?
Vælger man en tag-på-tag løsning, skal man være opmærksom på følgende:

  • Man mister muligheden for at efterse tagkonstruktionen for evt. fugt og råd/svamp, inden det nye tag monteres.
  • Man omgår bygningsreglementets lovgivning, såfremt taget ikke efterisoleres. Dertil kommer også højere varmeudgifter og forringet gensalgsværdi.
  • Man gennemborer gamle og typisk asbestholdige Eternit-plader, hvorved der frigøres asbeststøv.
  • Man omgår den gældende lovgivning om krav til efterisolering ved tagskifte.
  • Man øger risikoen for personskade og store værditab i tilfælde af brand, fordi stålbeklædningen lukker ilden inde og er svært gennemtrængelig for de brandfolk, der skal bekæmpe ilden.
     

Hvad siger eksperterne?
Flere eksperter advarer mod tag-på-tag løsninger. Ifølge brandeksperterne er en af konsekvenserne ved en sådan løsning, at eventuel brandslukning vanskeliggøres, da stålbeklædningen lukker ilden inde. Branden kan udvikle sig eksplosivt under stålpladerne og gør det svært for brandfolkene at bekæmpe ilden. Ofte bliver resultatet, at hele bygningen nedbrænder. Byggeskadefonden anbefaler heller ikke en tag-på-tag løsning, da de har oplevet en del eksempler på skimmel, når gamle tage afmonteres, fordi der ofte har været utætheder i taget i en længere årrække. Tendensen hos myndigheder og eksperter viser en generel skepsis overfor løsningen, selv om den p.t. ikke er i strid med lovgivningen.

Forhold du skal tage hensyn til:

  • Ved at lægge nyt tag oven på det gamle, forhøjer du taget, og det bliver nødvendigt at ændre på tagrender, stern og vindskeder. Dette kan i værste fald give huset et "tungt" og "træt" udseende. 
  • Der skal laves en god tætning i det gale tag omkring de steder, hvor ventilationsrør og hætter føres igennem. Vær i den forbindelse opmærksom på, at det ikke er lovligt at bearbejde asbestholdige byggematerialer. 
  • Hvis det gamle tag er asbestholdigt, og dette gemmes under det nye tag, kan det blive særdeles kostbart at fjerne for bygherre eller efterkommere. 
  • Ved salg skal tag-på-tag løsninger fremgå af tilstandsrapporten, hvilket kan have en negativ betydning for salgsprisen.

     

Et godt tip: Hvis det gamle tag skal fjernes, er det muligt at foretage en god og effektiv efterisolering som hurtigt kan tjene en evt. omkostning for fjernelse af det gamle tag ind. Varmeregningen kan reduceres med op til 8.-12.000 kr. pr. år.