Facaderenovering - Swisspearl
Zenor-HR_Campaign_Header.jpg
Et ekstra plus til din facade

Vores facadeplader med den meget holdbare HR-overfladebehandling sikrer en slidstærk og omkostningseffektiv løsning til facaden, hvor der stadig er fokus på høj kvalitet – fra start til slut.

Læs mere
Facade
Facaderenovering

Har dit hus brug for en kærlig hånd? Der kan være flere grunde til, at du kan spekulere i renovering af facaderne på en bygning. Renoveringen kan udføres som en del af det naturlige vedligehold, eller du kan have et ønske om at give bygningen nyt liv med en ny facadebeklædning.

En facaderenovering kan i høj grad være med til at friske boligens visuelle udtryk op. Så du efterfølgende føler, at du næsten står med et helt nyt hus. Selvom facaderenovering naturligvis medfører omkostninger, så kan der faktisk være et rationale i en renovering af dine facader.

Tag og facade udsættes for en masse slid fra det danske klima, vejr og vind i årenes løb. Det kan ikke undgå at sætte sine spor, hvorfor facaden med tiden kommer til at virke både slidt, falmet og beskadiget.

En renovering af den eksisterende facade kan således være en god idé, så den kommer til at fremstå pæn og ny igen. En facaderenovering kan desuden give dig en række energimæssige fordele, hvis der samtidigt efterisoleres i forbindelse med din renovering af facaden.

Hvordan foregår en facaderenovering?
En facaderenovering består af flere dele, hvor:

  • facaden renses for gammelt puds, afskallet maling osv. – oftest ved sandblæsning
  • facaden repareres, så skader udbedres og f.eks. fuger mellem mursten tjekkes og fyldes
  • facaden pudses op, filtses eller vandskures med pudslag, så den fremtræder jævn
  • facaden males eller kalkes, hvis ikke du vælger at få filtset facaden op i farvet mørtel
  • Skal der udføres andre arbejder på facaden udover renovering, f.eks. isolering, skal dette gøres før pkt. 1, eller i forbindelse med punkt 2, hvis der eksempelvis sættes nye vinduer og døre i facaden. På den måde undgår du, at nye elementer tager skade af en eventuel sandblæsning.

Facaderenovering med Swisspearl facadeplader
Hos Swisspearl finder du et bredt udvalg af forskellige facadeplader til renovering af facader. Vores holdbare og vedligeholdelsesvenlige facadeplader i fibercement giver dig utallige muligheder for at opgradere og udsmykke bygningen. Om det gælder en smuk opdatering af klassisk typehus, total makeover af parcelhus eller en elegant og vedligeholdelsesfri familiebolig, så har Swisspearl materialerne til renovering af facader.

Udover Swisspearl facadeplader har du mulighed for at vælge mellem en lang række produkter, som hver især kan tilbyde din bolig et helt unikt ydre samt en facaderenovering, der fremadrettet er holdbar og vedligeholdelsesfri.

Hvis du får brug for hjælp eller sparing til dit projekt, kan du have nytte af at kontakte dinSwisspearl Partner, som er certificeret og opdateret om den nyeste viden til at give dig den bedste rådgivning om vores produkter.