Denver Botanic Gardens er en institution med en lang tradition for at bestille banebrydende arkitektur, og i juli 2013 blev udvalgte arkitektkontorer inviteret til at indsende forslag til en “Science Pyramid”. Den nye konstruktion skulle være et udstillingssted for institutionens bevarelses- og forskningsindsats og dermed fremhæve havens mission om at være en videnskabelig forskningsinstitution.
Arkitekterne bag vindertilbuddet, BURKETTDESIGN, stod overfor opgaven med at designe en gennemsigtig pyramide, som angivet i licitationens kravspecifkation og hentede deres inspiration fra de geologiske processer, der forårsagede de skæve klippeformationer i de nærliggende bjergrygge. Konstruktionens beklædning er ligeledes præget af en biologisk metafor og består af næsten 500 mørkegrå, sekskantede Swisspearl-plader, arrangeret i et vaffelmønster kombineret med tredive solceller og flere vinduer og ovenlysvinduer.