Netop behovet for fleksible løsninger ses også i en ny rapport udarbejdet af Nordic Architect Panel. Heri ses der nemlig en tendens til, at der er et stigende behov for materialer, der kan tilpasses til det enkelte byggeri. 72% af de adspurgte respondenter svarede, at de i høj eller meget høj grad foretrækker at arbejde med materialer, der kan tilpasses i udtryk og format efter det enkelte projekt.
Ifølge Hans-Christian Eriksen, projektsalgschef hos Swisspearl, er tilpasningsgraden en af de helt store fordele ved at anvende fibercementpladen, Planea, da denne kan tilpasses forskellige ønsker og behov:
- Planea er en alsidig facadeplade, der kan bruges på mange forskellige måder, og udover de 11 faste farver i sortimentet, kan vi også producere facadepladerne med brugerdefinerede farver. Fibercement er generelt et fremragende designmateriale på grund af dets formbarhed i våd tilstand og dets usædvanlige styrke, når det er tørt. På den måde kombinerer fibercement funktionalitet og æstetik på en ganske særlig måde, som især kommer til udtryk hos Børnehuset Hanen på grund af den unikke farvekombination, som de har valgt, forklarer Hans-Christian Eriksen.
Facaderenoveringen blev færdiggjort før sommerferien, og Børnehuset Hanen kan derfor nyde en nyrenoveret og farverig facade.