Taget er boligens vigtigste klimaskærm, og det bør jævnligt tjekkes for utætheder – både udvendigt og indvendigt. Er der en tagplade, der er revnet eller gået i stykker, så skal den skiftes. Men der kan også være opmærksomhedspunkter som begyndende revner, revner ved taghætte eller inddækning ved skorstenen og ventilationshætter. Fugle kan også pille ved tætninger, eller de kan rive sig løs efter kraftige storme. Og så skal tagrender og skotrender renses for blade og andet skidt, så regnvand kan løbe uhindret i tagrenden. Det er også en god idé at tjekke tagrummet for fugt på træværket, eller om der kommer lys ind steder, hvor det ikke forventes.