Det ligner måske et nyt tag på den smukke villa, men faktisk valgte familien at spare en ny tagløsning væk for at få plads i budgettet til andre ting. I stedet fik det trætte tag en renovering i form af en rensning og sort tagmaling, og voilá; det gamle tag fremstod som nyt igen med et moderne udtryk, der matcher resten af huset.
Med de nye materialer har huset fået et klassisk, nordisk og tidløst udtryk. Den sorte gavl matcher de sorte vinduer og det nyrensede tag, og skaber en skøn kontrast til de hvide mure. Som en spændende detalje valgte parret at give den nye skorsten, som blev etableret i forbindelse med renoveringen, en grå farve med et råt udtryk.