Derfor knager og smælder taget i varmen - Swisspearl
raadgiver-haandvaerker-2000px-.jpg
Find din nærmeste forhandler

Vidste du, at du finder en lang række af vores produkter på lager hos landets tømmerhandler. Find din nærmeste forhandler her.

Find din nærmeste forhandler
cemb_kollund_030718_00241-1 (1)cemb_kollund_030718_00241-1 (1)

Sommerheden får hustaget til at larme

De senere år har  budt på perioder med rekordhøje temperaturer, og varme temperaturer kan få nogle hustage til at afgive bemærkelsesværdige lyde som knagen og deciderede smæld. Det skyldes, at tagpladerne udvider sig i varmen for efterfølgende at trække sig sammen, når temperaturen falder. Fænomenet er særligt udpræget ved sorte tage, og selvom det kan lyde voldsomt, gør det ifølge byggematerialeleverandøren Swisspearl ikke skade på taget.

Årstiderne byder på store temperaturudsving og kraftigt vekslende vejrforhold i Danmark, og de senere år har vi oven i købet haft perioder med rekordhøje  temperaturer på (helt op til  37 grader i juni 2026, hvilket er den hidtil højeste temperatur registreret i Danmark).

Temperaturen på hustagene, der sjældent ligger i skygge, kommer imidlertid langt højere op end de registrerede temperaturmålinger, og det får tagpladerne til at ændre størrelse i løbet af døgnet, fordi de udvider sig i dagtimerne og trækker sig sammen om aftenen og natten. Alt afhængig af tagmateriale kan det give nogle bemærkelsesværdige knagelyde og smæld, som lyder voldsomme, men som er helt ufarlige for taget.

- Det er særligt husejere med mørke tagplader, der vil opleve lyde fra pladernes udvidelse og sammentrækning, men hvis pladerne ellers er korrekt monteret og i øvrigt er i ordentlig stand, kan de sagtens holde til det. Man skal derfor ikke være bekymret alene af den årsag, men uanset, om taget afgiver lyde eller ej, er det altid en god idé med jævne mellemrum at gennemgå taget for at sikre sig, at der ikke fx er en skrue, der har løsnet sig, eller en plade, der har forskubbet sig.

Sådan lyder det fra Tina Davidsen Mølgaard, Teknisk Salgs- og Produktkonsulent hos Swisspearl, der er Danmarks største leverandør af materialer i slidstærk fibercement til facade og tag.

Hun tilføjer:

- Som de fleste ved, er det især farven sort, der tiltrækker solens varme, og herefter følger farverne rød og gul, mens hvid er den mest ”sol-afvisende farve”. Temperaturforskellen på et sort og et lyst tag er på en sommerdag op imod 15 grader, og det gør i øvrigt også en forskel for, hvor nemt det er at holde huset køligt inden for

Ifølge tal fra Danmarks Statistik og Jysk Analyse har omkring 40 procent af danskernes boliger et tag af fibercementplader, som er blandt de tagmaterialer, der kan give lyd fra sig i sommervarmen.