Præfabrikerede elementer med klimaskærm skal sikre lejrbygning mod vind og vejr
Sammen med Swisspearl har Prodatek leveret præfabrikerede elementer og konstruktioner til byggeriet af den nye sovebygning, hvilket har vist sig at være en fordelagtig løsning undervejs i projektet.
De præfabrikerede elementer er fra fabrikken blevet beklædt med den vejrbestandige vindspærreplade Windstopper Basic – og foruden at beskytte den nye lejrbygning mod vind og vejr, så har det også gjort monteringsarbejdet nemmere:
- Projektets karakter taget i betragtning, så har det været en stor gevinst at anvende præfabrikerede elementer, fordi de blot har skullet samles på byggepladsen. Samtidig har håndværkerne sparet en hel del tid, fordi de ikke har behøvet at bruge kræfter på at montere vindspærrepladerne manuelt, da de allerede var integreret i konstruktionerne direkte fra vores fabrik, forklarer Steffen Pasgaard.
Prodatek og Swisspearl har gennem årene samarbejdet på flere forskellige projekter, hvor præfabrikerede elementer har indgået. Hos Swisspearl ser man en stor værdi i samarbejdet, ligesom man er særligt glad for at være involveret i projektet på Møgelø:
- Hos Swisspearl indgår vi i mange forskelligartede projekter, der både involverer nybyggeri og renoveringsopgaver. I forhold til Juulsborg er vi glade for at arbejde tæt sammen med Prodatek. Det er et super spændende projekt, der er forbundet med stor historie og har betydning for mange mennesker, så det skal man naturligvis have respekt for. Nu kan vores vindspærreplade forhåbentligt være med til at sikre, at den nye lejrbygning står i yderligere 100 år til glæde for fremtidige generationer, lyder det slutteligt fra projektkonsulent hos Swisspearl Kim Brøchner Kristensen.
Det Ny Juulsborg forventes at stå færdig i 2022. Den samlede bygge- og renoveringssum løber op i godt 19 millioner kroner.