I Aarhus nærmer man sig nu færdiggørelsen af Danmarks højeste træbyggeri, kendt som TRÆ. Byggeriet består af tre kontortårne: et på 78 meter og to på hver 27 meter. Bag de flotte facader på dette imponerende byggeri er der monteret Windstopper Extreme-vindspærreplader fra Swisspearl.
Windstopper Extreme er en af de mest robuste og testede vindspærreplader på markedet, blandt andet på grund af dens modstandsdygtighed over for sne, regn, blæst og ekstreme vejrforhold. Ifølge Jens Engbo Norddal, adm. direktør hos Swisspearl, er netop disse egenskaber særligt fordelagtige for projektet, da Windstopper Extreme kan stå uden facadebeklædning i op til et helt år.
- De nye kontortårne er placeret i første parket ud til Aarhus Havn, og det giver nogle helt særlige udfordringer, da det nærliggende hav skaber ekstra meget slitage på bygningerne. Windstopper Extreme beskytter effektivt bygningerne mod det omskiftelige vejr vejret og havets påvirkning, som kan være hård mod en bygning, udtaler Jens Engbo Norddal og fortsætter:
- Da Windstopper Extreme kan stå uafdækket i op til et år, kan håndværkerne i ro og mag montere facaderne uden at skulle bekymre sig om fugt og andre vejrmæssige udfordringer, og det giver nogle fleksible muligheder, når man arbejder med facader i den størrelsesorden, som er på kontortårne som TRÆ.