Som en del af renoveringen af de gule rækkehuse blev der foretaget en energirenovering af tagene og udskiftning af de gamle bølgeplader i fibercement.
På trods af ønsket om at bevare og tilbageføre rækkehusene til deres oprindelige udtryk valgte man at beklæde tagene med sortblå 30x60 skiferplader i slidstærk fibercement. I sit udtryk harmonerer skiferpladerne med de gule teglsten og byggeriets stramme arkitektoniske linjer. Således er der valgt en tagløsning, som bevarer Arne Jacobsens materialevalg i form af fibercement, mens rækkehusene også taler ind i nutidens ønsker til det arkitektoniske udtryk.
Fibercement kan modstå de omskiftelige klimapåvirkninger, som følger med de skiftende sæsoner. Materialet er modstandsdygtig over for råd og svamp og sikrer en lav grad af vedligehold, som ofte er vigtige parametre i boligforeninger, hvor omkostningerne til udskiftninger og reparationer kan have en betydelig indvirkning på huslejen.
Islevvænge var i 2024 nomineret til Renoverprisen, som siden 2013 er blevet uddelt for at hylde Danmarks bedste renoveringsprojekter.
Læs mere om Swisspearls udvalg af skiferplader her.