Structa-tag sikrer effektiv klimaskærm i Damsbohaven - Swisspearl
raadgiver-haandvaerker-2000px-.jpg
Find din nærmeste forhandler

Vidste du, at du finder en lang række af vores produkter på lager hos landets tømmerhandler. Find din nærmeste forhandler her.

Find din nærmeste forhandler
8353-8075_header8353-8075_header

Karakteristisk tag giver effektiv klimaskærm til boligafdeling

Stigende driftsudgifter og et ønske om at energirenovere var startskuddet til en tagrenovering på boligafdelingen Damsbohaven i Erritsø. Afdelingen hører under Boligkontoret Fredericia, som netop havde afsluttet en vellykket boligrenovering af en anden afdeling, og det inspirerede beboerne i Damsbohaven til at vælge den karakteristiske Structa-tagplade.

Damsbohaven består af 41 rækkehuse fordelt på seks boligblokke, der er opført i etaper fra 1991-1996. Under byggeperioden blev tagtypen ændret, og afdelingerne havde inden renoveringen en kombination af bølgeplader og diagonal skifer.

8353-8181

- Driftsafdelingen har med jævne mellemrum udskiftet utætte tagplader på det gamle tag, og derfor var det på tide at udskifte taget på hele boligafdelingen. Samtidig giver det et bedre helhedsindtryk, når den samme tagtype er monteret på alle boligblokkene. Det var også en oplagt mulighed for at efterisolere loftrummene, hvilket giver beboerne en besparelse på varmeregningen, fortæller projektleder i Boligkontoret Fredericia Johnny Thomsen og siger videre:

- Vi afsluttede for nylig et andet renoveringsprojekt, hvor der var blevet monteret et Structa-tag, og beboerne i Damsbohaven havde med interesse fulgt projektet og det endelige resultat, som de syntes godt om. Derfor valgte de det samme tag, og på baggrund af det havde vi et godt opstartsmøde med Swisspearls konsulent, som gennemgik projektets tekniske aspekter.

8353-8112
8353-8080
8353-8160

Johnny Thomsen tilføjer, at Swisspearl har stået til rådighed under hele processen, og det har blandt andet været en fordel under montagen af taget på de første boligblokke. Projektkonsulent i Swisspearls projektsalgsafdeling René Binder Rasmussen fortæller:

- Vi står altid til rådighed i projekter, hvis der er spørgsmål til montage af produkterne, og det gælder også renoveringen af Damsbohaven. Tømrerne var eksempelvis i tvivl om, hvordan man bedst håndterer skærestøv, og jeg anbefalede dem at spule det væk. Ellers risikerer man, at solens stråler på sigt brænder støvet fast i tagpladerne, forklarer Réne Binder Rasmussen og tilføjer:

- Damsbohaven har fået et flot og karakteristisk tag, som skiller sig ud fra mængden med kombinationen af bølger og flade overflader, hvilket står godt til boligafdelingens gule mursten. Det nye tag giver en tæt klimaskærm de næste mange år, så driftsafdelingen ikke længere skal bekymre sig om at udskifte utætte tagplader.

Læse mere om Structa her.