Swisspearl vindspærreplader opnår brandklasse A1 - Swisspearl
SwissPearl_140323_00016SwissPearl_140323_00016

Swisspearls vindspærreplader er certificeret til højeste brandklassifikation efter grundig test

2025-11-17

En test af Windstopper Extreme og Windstopper Connect har ført til, at vindspærrepladerne er blevet certificeret til brandklasse A1, som er den højest mulige klassificering. Dermed har Swisspearl fået endnu et bevis på, at produktet lever op til de strengeste brandkrav og Swisspearl er på forkant med lovgivningen.

Swisspearl lægger sig helt i top, når det gælder brandsikkerhed i moderne byggeri. Det viser en grundig test af virksomhedens vindspærreplader Windstopper Extreme og Windstopper Connect, som er fremstillet af fibercement. I forbindelse med testen har produkterne opnået en Brandklasse A1-certificering, som viser, at Windstopper Extreme og Windstopper Connect består af ikke-brændbare materialer. I tilfælde af brand udvikler vindspærrepladerne hverken røg, brændende dråber eller partikler, der kan udgøre en risiko for menneskers sundhed.

- Vi har hele tiden vidst, at vores vindspærreplader ikke brænder, men det er naturligvis dejligt at få det bekræftet gennem en certificering til den højeste brandklasse. Det er et bevis på, at arkitekter, planlæggere og bygherrer med ro i sindet kan anvende vores Windstopper-plader i projekter, hvor der kræves det absolut højeste niveau af brandsikkerhed, siger Frank Brøndum, Teknisk chef hos Swisspearl Danmark A/S, og uddyber:

- Med A1-certificeringen er vi ikke bare på forkant med lovgivningen - vi følger også med udviklingen i branchen, der går i retning af flere byggerier i træ og andre biobaserede byggematerialer. Disse materialer er mere sårbare over for både fugt og brand, hvor Windstopper-produkterne kan skabe et effektivt og beskyttende lag omkring den øvrige konstruktion.

Den nye klassificering er resultatet af en målrettet indsats på tværs af Swisspearl-organisationen. Samtidig understreger den virksomhedens fokus på kvalitet, innovation og sikkerhed.

Læs mere om Windstopper Extreme og Windstopper Connect.